Fødevarer som du skal være OBS på mht. dit barn

Kategori: Babypleje og sundhed Publiceret: mandag, 18. august 2014 Skrevet af MorogBaby

Samvirke fortæller om 10 fødevarer, som du skal være opmærksom på, når du har helt små børn. Disse råd gælder fra din baby begynder at spise fast føde i 6-månedersalderen og til barnet er 3 år.

foedevarer-baby

  • Så længe din baby er under 1 år skal du holde igen med proteinholdige mælkeprodukter som skyr og ymer. Børn får proteiner nok i forvejen og for meget protein kan belast nyrerne.

  • Du skal være forsigtig med at give børn, og babyer for den sags skyld, rå gulerødder. De kan være svære at tygge og kan sætte sig fast i halsen. Du skal enten koge dem eller skære dem i meget tynde stave

  • Honning indeholder nogle bakteriesporer, der kan være skadelige for babyer under 1 år. De kan give spædbarnspølseforgiftning, så det frarådes at give helt små børn honning. Disse bakteriesporer er ufarlige for større børn og voksne

  • Pas på med popcorn som kan sætte sig fast i halsen

  • Hold igen med rosinerne til børn under 3 år. Rosiner kan indeholde en svampegift, der kan være kræftfremkaldende. Hvis ellers ikke indtaget af rosiner er helt ukontrollabelt, så har dette ikke nogen betydning for større børns fødevareindtag

  • Din baby bør ikke spise fennikel, selleri, rødbede og spinat, så længe han eller hun er under 6 måneder. Disse grøntsager indeholder nitrat, som kan omdannes til nitrit. Nitrit kan give opkastninger og andre bivirkninger.

  • Mange kerner i maden kan give løs afføring, da kernerne ikke bliver fordøjet men kommer hele ud igen. Desuden indeholder hørfrø og solsikkekerner tungmetallet cadmium.

  • De store rovfisk som gedde, tun, sildehaj og sværdfisk indeholder relativt store mængder kviksølv, og små børn bør maksimalt spise 25 g om ugen. Fisk er sund og indeholder D-vitamin, så fisk er en del af en sund kost. Men det er en god ide at vælge flere af de mindre fisk og begrænse indtaget af rovfiskene.

  • Tørret frugt og frugtpålæg indeholder mange sukkerstoffer. De sætter sig i tænderne og kan give huller. Når perioden med gummebørsten er overstået skal du være grundig med en tandbørste til baby.

  • Børn under 3 år bør ikke spise mandler og nødder. Børnene kan ikke tygge dem ordentlig og de kan sætte sig på tværs i halsen. Det er heller ikke nogen god ide at lade baby smage ris a la manden eller lignende madvarer, der indeholder nødder.